Når du vil afsted på en tur på cykel, motorcykel, til fods eller i bil, er der ét fælles punkt: Omhyggelig planlægning.
Selvfølgelig kan du vælge at tage afsted på må og få, men du får mest ud af din tur, hvis du på forhånd har planlagt en række ting. Det er for eksempel forhold som overnatning, de distancer du vil tage pr. dag, og om du er til en mere primitiv rejse eller vil have stor komfort på din tur.
Vid hvad du vil se
Når du i grove træk har planlagt, hvorfra og hvortil du har mulighed for at rejse, er det i særdeleshed en god idé at skaffe dig et overblik over, hvilke seværdigheder og andre ting, du ønsker at se på turen. Der er ikke noget så ærgerligt som at komme hjem fra en rejse og så opdage, at man er kørt lige forbi nogle væsentlige seværdigheder på turen. Og typisk, når man planlægge en længere rejse, kommer man jo ikke nødvendigvis forbi næste år igen. Det er ikke som smutturene til London i en forlænget weekend, hvor man bare kan se det, man overså, næste gang, man tager Ryan Air derover.
Der findes en række værktøjer, du kan bruge for at finde de ting, du vil se. Venner og bekendte, først og fremmest – har de været afsted til det valgte område selv, og kan du få gode råd og tips?
Ellers vrimler nettet med muligheder: Google er jo der, vi alle starter, når vi skal finde noget, men også en hjemmeside som Tripadvisor kan være rigtig god. Husk, at det er en brugerbaseret side, så anmeldelser m.v. kan have slagside. Vær kritisk.
Du bør heller ikke glemme de fysiske værktøjer: Vil du ikke selv købe dem, så gå på biblioteket og lån guidebøger, som der er udgivet store mængder af.
Plot de ting, du vil se, ind på Google Maps, så er du godt dækket ind til turen.